Uncategorized

Det der med bukser og pasform

Tiden den flyver afsted og jo ældre man bliver jo hurtigere går det også. Vi er allerede i februar og rundt hjørnet ligger marts og venter.

Det der med at købe bukser som passer en. Det er svært og et større projekt.
Jeg har aldrig haft et par bukser som passede perfekt hvis ikke det var i et stretch stof. Det er heller ikke det største boozt at få, hvis de bukser, som man tror skal passe en, ikke passer.

Jeg er utrolig glad for at jeg valgte at læse til skrædder. Da det var med til at sætte fokus på hvor vigtig det er. At vi trives i det vi har på os. At det er så utrolig vigtigt at forstå, at det ikke er ens krop som er problemet men det samfundsmæssige syn på hvad en “perfekt” krop er og at hvis tøjet er en størrelse 38 og hvis man ikke kan passe den størrelse, så er man enten for tynd eller tyk.
Ærlig talt så burde vi som samfund finde en måde at lære hinanden at elske vores kroppe som den er. Behandle den med respekt. Vores kroppe kommer i forskellige former og størrelser.

Der er meget som ligger bag det. Men jeg tror på at få syet noget op til ens krop, kan være med til at sætte det i perspektiv. At det handler om at det ikke er din krop, som skal ændres. Men at man skal anpasse det efter kroppen og den personlighed man har.



I december valgte jeg at teste at sy et par bukser til mig selv og en lille jakke som passede til. Det blev til mit vinter-outfit.
Billede 1, fra mit køkken. Her i bukser og skjorte syet af mig.
Billedet 2, er jakken og bukserne i mit kommende arbejdsrum.